Bali-Bali Blog

KNAP 400 BAKKER & 300 SKAMLER

Jeg føler, jeg kører rundt på scooteren med en hær af generøsitet i ryggen takket være alle jeres bestillinger.

I slutningen af oktober skrev jeg til jer, at vi måske sammen kunne skaffe arbejde til folk på Bali, der i kølvandet på covid har svært ved at forsørge sig selv. Tanken er, at vi kan bestille håndlavet interiør, som de er verdensmestre i at lave. Jeg havde aldrig nogensinde drømt om, at så mange havde lyst til at hjælpe.

Da jeg i går aftes efter børnene var faldet i søvn sad og noterede flere bestillinger, lavede jeg et hurtigt regnestykke. Med de bestillinger, der allerede er tikket ind, svarer omsætningen til, at flere end 250 mennesker kan få en månedsløn. Det er helt, helt ufatteligt. 

Håndlavede møbler fra Bali

WROOM. Mit vigtigste arbejdsredskab er min scooter, der har kørt øen rundt for at finde de rigtige producenter og materialer.
Her har min mand fanget mig, efter jeg lige er kommet hjem med vareprøver.

I sidste uge var jeg på besøg på to værksteder. På det første havde Kadek, som ejer stedet, måttet fyre 20 mand, siden covid ramte. Nu skal der kul på produktionen. Da jeg afleverede beskeden om, at vi gerne ville have lavet 60 skamler, bøjede han hovedet, samlede hænderne og sagde “makasih, makasih”. Det betyder “tak, tak” på bahasa indonesia. Siden har jeg bestilt yderligere 40 skamler hos ham. 

På det andet værksted, jeg besøgte, fortalte den kvinde, som styrer stedet, at seks nye medarbejdere nu er på vej.

 Når det er så opløftende, er det, fordi der er et stort behov for at flytte nogle mennesker fra turismesektoren over i andre erhverv. Bali er alt, alt for afhængig af turister. Op mod 80 % af øens økonomi kommer fra besøgende, så når der pludselig ingen er, er konsekvenserne massive.

NYE VENNER. Min lille hjælper var med på værkstedsbesøg.
Hun hedder Nora, er seks år gammel og ved efterhånden en del om håndlavede møbler. 

Vi bor i byen Ubud, der for et år siden var en summende, vibrerende by fyldt med tilrejsende eventyrere og yogier fra hele verden. På en uge tilbage i marts, blev byen støvsuget for mennesker, og kører man igennem centrum, så er mindst to ud af tre butikker og restauranter lukkede. Ligesom dem, der solgte ting i butikkerne, lavede mad eller serverede de på restauranterne, er blevet fyret.  

Her på øen bor folk sammen i compounds på tværs af generationer i grupper på 20-25 mennesker. De fleste vi kender har kun en eller to tilbage i deres compound, som skal forsørge resten. Der er heller ikke noget, der hedder opsparinger, så når en uventet udgift kommer, så er man hurtigt på den. En af vores venners svigermor blev for eksempel sendt hjem fra hospitalet med en brækket hofte og en pakke panodiler, fordi ingen kunne betale for operationen. 

FROKOSTPAUSE. Flere møbelhåndværkere betyder også, at der skal laves og sælges mere mad
som i denne lille madbod, der hører til et af værkstederne.

Og hvorfor så lige møbler? Fordi det ikke er første gang, turisterne er forsvundet fra Bali. Det skete også, da terrorister bombede et diskotek, og da en vulkan gik i udbrud. Dengang var det bare ikke lige så langvarigt som nu.
Så da jeg talte med min mand om, hvordan vi kunne hjælpe, sagde han til mig, at jeg skulle tænke over, hvad Bali har af ressourcer og evner, som kan bruges på et dansk marked. Og så skulle jeg finde ud af, om det på nogen måde kunne flytte nogle mennesker over i andre sektorer, så det kunne være med til at afbøde, at tingene ramler på samme måde i fremtiden. Da han først havde sagt det, virkede det indlysende at se, om jeg kunne sætte en produktion af håndlavede møbler i gang, for det er de lokale her verdensmestre i at lave. 

Jeg er ikke gået efter at skaffe donationer, for jeg tror på, det bedste man kan gøre for mennesker i en svær situation er, at hjælpe dem til at få et arbejde og en indtægt. 

Derfor er det så opløftende, at så mange af jer har haft lyst til at støtte og hjælpe ved at bestille møbler her fra Bali-Bali. 

Jeg har foreløbig hørt om 14 nye ansatte, siden jeg begyndte at få bestillinger fra jer. Og selvom det umiddelbart kan synes som en dråbe i havet, så skal vi huske os selv på, at selv dråber med tiden kan udhule stene. 

Copy link
Powered by Social Snap