Forleden skrev en mand ved navn Rasmus Klaaborg Uhrskov, at han ikke havde brug for nye møbler. Men han ville gerne forære noget til de lokale, som er i gang med at lave håndlavede skamler og bakker til jer, der har bestilt – og dermed støtter mennesker på Bali, hvor covid har ramt utrolig hårdt.

Derfor var der frokost på Rasmus´ regning og en kontant bonus at tage med hjem til weekenden, da jeg besøgte et af værkstederne for at se, hvordan det skrider frem med fremstillingen af jeres håndlavede møbler. Glæden var så stor! Tak!

I det hele taget synes jeg, det er overvældende, hvor mange danskere, som har lyst til at hjælpe mennesker på den anden side af kloden. Det er jo ikke, fordi covid ikke også har ramt hårdt i Danmark.

En anden, som har givet helt utrolig meget af sin tid, er det utrolige menneske, som har lavet den her hjemmeside.  Jeg har aldrig mødt ham, men han skrev til mig og tilbød sin frivillige hjælp – og siden har vi brugt timer og timer og timer på at få hjemmesiden her op at køre.
Jeg synes, han fortjener en statue, men han vil helst ikke have sit navn nævnt, så jeg må nøjes med at takke for den gode karma. 

 

Fuldt fokus, mens der saves og hamres. Bemærk bakken!

Copy link
Powered by Social Snap