RATTAN

– et bæredygtigt materiale

Rattan

10 (gode) grunde til bæredygtige materialer

Vi lever i en tid, hvor bevidsthed om klima og overforbrug vinder frem. Klodens ressourcer er ikke uendelige, og derfor er det vigtigt at vælge bæredygtige produkter, der minimerer skaden på naturen og sikrer en lang holdbarhed. 

Her er min personlige liste over, hvorfor rattan er et fremragende produkt til produktion af møbler:

1. Rattan er en græsart og vokser afsindig hurtigt. Så hurtigt, at rattan er verdens næsthurtigst voksende materiale til møbelfremstilling. Fælder du rattan, vil det i løbet af 5-7 år være tilbage i samme størrelse, som før du skar det ned. Rattan vokser op af træstammer i junglen, og fældningen gør minimal skade på naturen omkring.

Rattan

2. Rattan holder utrolig længe. Du skal ikke sætte rattan ud i haven i Danmarks kolde klima, da samlingerne med tiden vil blive ødelagt af det hårde vejr. Men holder du dine rattan-møbler indenfor, kan de holde i mange, mange år. De kræver kun, at du en sjælden gang imellem fjerner støv med en våd klud og eventuelt lidt sæbespåner.

3. Rattan kan bøjes, formes og flettes på utallige måder – og det er let at forarbejde rattan uden brug af pesticider.

4. Stort set alle dele af rattan-planten kan blive brugt i møbelfremstillingen. Det gør rattan helt unik i forhold til en mere bæredygtig møbelproduktion. Den ydre skal kan bruges til at lave forskellige former for flet, mens den indre kerne kan bruges til rammer.

5. Rattan vejer mindre end træmøbler. Det gør dem lette at flytte rundt – og er i øvrigt meget behagelige at sidde i. Derfor er de også oplagte at bruge til børnemøbler.

6. Rattan er smukt og tidløst. Det har et unikt udtryk, der klæder ethvert rum og ethvert design. Fra et rustikt look i naturlige materialer til et strammere, minimalistisk udtryk. Rattan passer ind i ethvert rum, lige fra stuer, køkkener, soveværelser, børneværelser og til entréer.

7. Indonesien er berømt for at være verdens største producent og eksportør af rattan. Mere end 80 % af al rattan i verden kommer fra Indonesien. Der vokser over 312 forskellige typer rattan i Indonesien, som kan bruges til at lave møbler. Derfor er materialerne, vi bruger på Bali-Bali tæt på selve produktionen på værkstederne.

8. Bali-Balis rattan-møbler er allesammen lavet i hånden og kræver derfor mange mande-timer. Det betyder, at du ved at købe ting fra Bali-Bali er med til at skabe arbejde, ligesom du indirekte hjælper med at bevare en kultur for verdensberømt møbelhåndværk. 

9. Det er afgørende, at vi får reduceret brugen af plastik i verden. Det gælder ikke kun i forhold til plastikposer, men også i forhold til møbler. Rattan indeholder ingen former for plastik.

10. Fordi rattan er et naturligt produkt, varierer farverne mellem lys brun, grålig, hvidlig og mere mørkebrun. De naturlige farver passer sammen med enhver anden farve, du måtte have puttet på vægge eller i møbler. Det betyder, at du relativt let kan skifte udtryk i dit hjem, uden at du behøver skifte dine rattan-møbler ud.

Copy link
Powered by Social Snap